mandag den 9. september 2013

Skolen

Jeg har overhovedet ikke tid til at skrive de her indlæg! Jeg laver et eller andet hele tiden, så det her bliver altid om aftenen, når alle er gået i seng. Klokken er omkring 23.30 lige nu og jeg skal i skole i morgen.... Jeg havde rigtigt tænkt mig at lave et indlæg om første skoledag dagen derpå, men guess what - jeg havde slet ikke tid! Så nu vil jeg bare fortælle om skolen generelt.

Jeg er senior i skolen pga. jeg er exchange student, så jeg skal graduate.
Sådan her så mit skema ud, da jeg i samarbejde med Ms. Yenna lavede det:

First hour: Spanish 1
Second hour: Algebra 2a
Third hour: U.S history
Fourth hour: English 11
Fifth hour: Yearbook
Sixth hour: Leisure Sports

Første time er, som I kan se, spansk med Mrs. Davidsson. Det er en smule udfordrende at lære spansk på engelsk, når du er fra et helt tredje land. Men jeg prøver så godt jeg nu engang kan - har altid elsket sprog!

Anden time er Algebra 2a med Ms. Ney. Jeg fattede BRIK. Deres ord inden for matematik aner jeg slet ikke hvad betyder og de regner på en helt anden måde end i Danmark. Så jeg endte med at skifte den i fredags efter at have haft det tre gange. Ellers ville jeg bare have endt op med at få mega ringe karakterer, fordi jeg intet fatter. Så jeg skal nu have Planet Earth for første gang i morgen :)

Tredje time er U.S history med Mr. Boyce. HAM KAN JEG LI'. Han har været like 100 steder i verdenen, hele hans klasselokale er fyldt op med billeder fra forskellige steder rundt omkring i verdenen. Har har også et billede med ham og Den Lille Havfrue i København på. Så min første gang i den class var alle andres anden dag, fordi jeg jo startede en dag efter dem. Så jeg skulle op og vise på kortet hvor Danmark var og fortælle lidt om det, haha det var nu meget sjovt. Og han kan sygt mange sprog + meget lidt dansk/svensk. Nogle gange taler vi lidt tysk og ingen andre fatter det haha.

Så er der English 11 med Mr. Ahearne. Den class er på en eller anden måde ret hyggelig eftersom bordene er tæt på hinanden og jeg kender mange der (hvis det da gav mening??). Der sker ikke det helt store i den klasse lige her i starten, det handler bare ret meget om vores tanker om ting og noget med læsning.

Femte time er Yearbook, hvor jeg i samarbejde med omkring 20 andre elever skal kreere skolen årlige yearbook. De første to uger taler vi bare om idéer og laver kreative ting, og jeg er egentlig ikke den mega kreative, men den er ret hyggelig :)

Sjette time er Leisure Sport. Efter første gang overvejede jeg stærkt at skifte, fordi at vi skal spille amerikansk fodbold i to uger!!!! Og jeg fatter intet af de regler. Men nu er jeg mega glad for at jeg er blevet, for jeg har fået nogle gode venner i den class, selvom jeg slet ikke forstår spillet. Glæder mig bare til at vi skal spille fodbold efter dette!

Men alt i alt er jeg virkelig glad for skolen. Altså, jeg tror aldrig jeg har været så glad for at gå i skole, som jeg er nu, haha. Jeg glæder mig til at se mine venner hver dag og til de forskellige classes. Det er SÅ amerikansk.
Jeg tænkt mig at lave et nyt indlæg, som fortæller om min uge, men det må altså blive på et andet tidspunkt. Har bare SÅ meget at fortælle og der kommer mere hele tiden, så det er så svært at putte i små indlæg.
Undskylder hvis der er stavefejl eller lignende, men nægter simpelthen at læse det hele igennem for at tjekke haha!

Kalea's og min ladybug (mariehøne) i Yearbook. Haha, soooo cute.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar