tirsdag den 22. januar 2013

Som sendt fra himlen!

I dag kom ansøgningspapirerne - wuhu! Jeg har fået underorganisationen CETUSA, hvor man, hvis jeg har forstået det rigtigt, skal skrive ALT i hånden (ret mig endelig, hvis jeg er forkert på den!). Der er ret mange sider, og på nuværende tidpunkt synes det at være en smule uoverkommeligt. Men jeg glæder mig bestemt til at komme i gang! :-)



torsdag den 17. januar 2013

Informationsmøde

Så er jeg tilmeldt informationsmøde i maj, som foregår i Valby! :-)
Yay!

tirsdag den 15. januar 2013

Vaccinationer og pasbillede!

I dag var jeg inde i byen for at få hepatitis A+B-vaccine og meningitis-vaccine.
Det er satme dyrt! Over 1000 kr,- for de to - holy mother of god! PLUS at jeg skal have hepatitis A+B to gange mere - av, siger pengepungen. Da jeg alligevel var inde i byen, smuttede jeg lige forbi en foto shop, for at få taget et nyt pasbillede. Det er nemlig sådan, at mit pas vil nå at udløbe, før jeg er hjemme fra USA igen, så jeg skal lige have det fornyet. Billedet blev forfærdeligt grimt, præcis ligesom alle de andre pasbilleder af mig, haha...

mandag den 14. januar 2013

Vaccination!

I dag var jeg hos lægen og få vaccinationen mod difteri/stivkrampe/kighoste/polio! Som jeg nævnte sidst har jeg nåleskræk - dog er det næsten et år siden jeg sidst har været i nærheden af en nål. Jeg havde håbet på, at min nåleskræk var gået over, når jeg nu i dag skulle stikkes. Sygeplejersken var virkelig sød og jeg havde det helt fint og roligt med at skulle have en nål i armen! Jeg tror sgu min nåleskræk er "gået over" - skønnoooo!





torsdag den 10. januar 2013

Udveksling

Tilbage i Februar 2012 begynde jeg at tænke over, hvad jeg ville efter 9. klasse... Jeg havde i en kort periode overvejet efterskole, men jeg fandt, kort tid senere, ud af at det ikke er mig. I marts 2012 fandt jeg så ud af, at man kunne komme på et udvekslingsophold i et andet land som udvekslingsstudent - det synes jeg lød vildt spændende! Jeg begyndte derefter at researche en hel del om det, og jeg bestilte brochurer hjem fra alle de organisationer, hvor det var muligt. Lidt senere finder jeg ud af, at der faktisk er unge, som sidder og blogger om deres år i USA! Dem begyndte jeg at læse (og gør stadigvæk) for at få et bedre indblik i deres hverdag som udvekslingstudent. Jeg var mega hooked på, at det skulle være mig næste år, men så begyndte der senere at dukke alle mulige bekymringer op i mit lille, tossede hoved: Hvad nu hvis..? Hvordan skal jeg så..? Tænk nu hvis..?
Jeg fik så endelig vendt det og har sagt til mig selv, at jeg bare skal springe ud i det! Og nu glæder jeg mig mere end nogensinde!
Jeg fik ENDELIG taget mig sammen til at bestille et interview med Explorius i starten af december måned.
Dog kunne det først blive d. 28 december, grundet at min far var udenlands lige op til jul, og ham skulle jeg selvfølgelig også lige have med! ;-)

D. 28. december kom der så en mand ved navn Thomas hjem til mig på hjemadressen. Jeg havde været vildt
nervøs! Men han var rigtig flink og vi talte om Explorius og dét at være udvekslingstudent - og så stillede han mig nogle spørgsmål. And guess what - jeg blev godkendt, yaaay!
Thomas gav mig nogle papirer, som mine forældre og jeg skulle underskrive + skrive vores initialer på og et papir hvor der skulle stå mit navn, cpr nummer, email- og hjemadresse, evt. allergi osv.. Udover det, skulle jeg sende et billed af mig i passtørrelse med (skolefoto), kopi af karakterblad samt kopi af pas. Da mit pas når at løbe ud, inden jeg vil være tilbage i DK igen fra udveksling, skulle jeg bare sende en kopi af mit pas med en lille note om, at jeg vil eftersende en kopi af mit pas, når det er blevet fornyet ;-)

Lidt over en uge senere, da jeg havde kopieret det ene og det andet, skrevet under her og der og udfyldt tomme felter, cyklede jeg op til postkassen for at sende det. Tog endda et billede, haaaaah...



I går, d. 9. januar smuttede der en så en mail ind fra... Explorius!
Deri står der blandt andet hvilke vaccinationer, jeg skal have, for at jeg kan komme afsted...(Jeg har vedhæftet et billed nedenunder med hvilke - email fra Explorius )
Æææhm.. jaa... Jeg har nåleskræk, så det skal nok blive rigtig sjovt! ;-)
Hahah - men det kan jo så være, at jeg bliver vænnet af med min nåleskræk.
Der er allerede bestilt tid til på mandag, hvor jeg skal have de første... yaaaay....
Der stod forresten også i mailen, at mine ansøgelsespapirer bliver sendt inden for et par uger!


Et lille udklip af mail fra Explorius :-)