mandag den 16. juni 2014

Bye Michigan!

Om tæt på 8 timer sidder jeg på et fly mod Chicago og derefter Washington DC. Jeg kan slet ikke fatte, at mit udvekslingsår allerede er ovre.... Tiden er gået så hurtig og det er med blandede følelser, at jeg forlader Michigan og dét jeg har kaldt hjem de sidste 10 måneder. Det har været et helt fantastisk år med helt fantastiske oplevelser - men også hjemve. Jeg har lært så meget om mig selv ved at være afsted og er helt sikkert vokset som person. Mit udvekslingsår har bragt glæde, smil og latter men bestemt også tårer. At være væk fra sin familie, venner, land og alt andet man kender til er hårdt, men helt sikker det hele værd. Jeg har fundet ud af, hvad der betyder noget for mig og lært at sætte pris på de små ting i livet, som man ofte slet ikke tænker over. Et udvekslingsår er helt sikkert så meget mere end bare en fantastisk oplevelse og jeg er så evig taknemlig for at have været afsted - jeg ville ikke bytte det for noget som helst. Jeg har fået venner for livet - fra hele verden - og minder jeg aldrig nogensinde vil glemme. Jeg har ikke lyst til rejse hjem nu, men tanken om at se min familie om få dage er helt igennem fantastisk!!

Jeg graduated forresten i lørdags, som var endnu en helt fantastisk oplevelse! Jeg regner med at ligge en masse billeder op, når jeg engang er nået til DC og har stabilt wifi :)

Men her er et enkelt billede for now:



Ingen kommentarer:

Send en kommentar